Udstillinger    • 2026 2025 2024

Jord

A Kassen

28. maj - 31. august 2025


Om udstillingen



En sprække splitter landskabet i to, og når man nærmer sig opdager man et monumentalt land art værk. Går man ned i sprækken føler man sig mindre, orienterer sig anderledes og sanser naturen helt tæt på. Der åbner sig et nyt perspektiv på de landskaber, vi troede vi kendte så godt. Kunstnergruppen A Kassen har til dette års udstilling hos Ved Skoven skabt et tredelt værk med titlen JORD, der minder os om vores kritiske jordbundenhed.

For at skabe sprækken Ornament er der blevet gravet jord væk. Jorden er formet og til salg i Jordbutik i Stubbekøbing, og den sælges til kilopris i Vejbod, som var den kartofler. Men hvad er jord uden en matrikel? Den er det dyrebareste vi har, men dør, når den slipper sit sted.
Tak til:
Guldborgsund kommune, Guldborgsund Billedkunstråd, Ny Carlsbergfondet og Art Matter.

Fotos: Malle Madsen, Robert Damisch, Art Matter
A KASSEN, Ornament
A KASSEN, Ornament
A KASSEN, Ornament
A KASSEN, Ornament
A KASSEN, Ornament
A KASSEN, Ornament
A KASSEN, Ornament
A KASSEN, Ornament
A KASSEN, Ornament
A KASSEN, Ornament
A KASSEN, Ornament
A KASSEN, Jordbutik
A KASSEN, Jordbutik
A KASSEN, Jordbutik
A KASSEN, Vejbod I & II
A KASSEN, Vejbod I & II
A KASSEN, Vejbod I & II
A KASSEN, Vejbod I & II
A KASSEN, Vejbod I & II

ved-skoven-map-2025

Kunstværker



Tekst




En sprække splitter landskabet i to, og når man nærmer sig opdager man et monumentalt land art værk. Går man ned i sprækken føler man sig mindre, orienterer sig anderledes og sanser naturen helt tæt på. Der åbner sig et nyt perspektiv på de landskaber, vi troede vi kendte så godt. Kunstnergruppen A Kassen har til dette års udstilling hos Ved skoven skabt et tredelt værk med titlen JORD, der minder os om vores kritiske jordbundenhed.

For at skabe sprækken Ornament er der blevet gravet jord væk. Jorden er formet og til salg i Jordbutik i Stubbekøbing, og den sælges til kilopris i Vejbod, som var den kartofler. Men hvad er jord uden en matrikel? Den er det dyrebareste vi har, men dør, når den slipper sit sted. Et gram muldjord kan rumme flere levende organismer, end der er mennesker på planeten. Den opgravede jord er dog ikke meget værd, og vi betaler formuer for at komme af med jord, mens matriklerne, der fastholder ejerskab og privilegier med usynlige linjer, handles i dyre domme. Trods det er vi betinget af jord. Ifølge mange trosforestillinger er vi skabt af jord og skal blive til jord. A Kassen tydeliggør jorden og muldlaget som en kritisk zone. Gennem planterne betinger det tynde muldlag vores eksistens og sprækken viser, at kriserne i vores tid dybest set handler om jord. Om vi så kalder dem klima- og biodiversitetskriser eller geopolitiske kriser.

A Kassen kommunikerer gennem overraskelser, for hvordan reagerer vi ved en vejbod, når varen er jord? Og når vi efter at have bremset op for at forsyne os med grøntsager opdager, at vi selv opfordes til at få jord under neglene. Bag humoren ligger alvoren. Ornament er også en skyttegrav, der minder os om, at vores forhold til jord forbinder sig til verdens konflikter. Skyttegravene hører ikke en fjern fortid til, men snor sig gennem Ukraine. De kommer tæt på, når vi oplever dem på vores egen krop, og det bliver tydeligt, at vi behandler vores verden som noget der kan handles eller kæmpes om, frem for en fælles livsbetingelse.

A Kassens værk JORD udgør dette års bidrag til udstillingstedet Ved skoven og kan ses sammen med værker fra Sammenbrud, der var sidste års udstilling. Udstillingsprojektet er støttet af Ny Carlsbergfondet, Guldborgsund Billedkunstråd, Art Matter og Guldborgsund kommune.


Om udstillingen Del 2



28.-31.maj 2025 deltog Ved skoven i Art Matter Local festival Guldborgsund med et fuldt program bl.a. indeholdende:

- Åbning af kunstnergruppen A Kassens udstilling JORD

- Samtale mellem Anne-Mette Schultz og kurator Magnus Kaslov om Anne-Mettes værk Pengehave

- Biografvisning i staldbygning af filmen SKELLET af Anne-Mette Schultz og Louis Scherfig

Udstillinger    • 2026 2025 2024